Chianti – et geografisk område i Toscana

Selve ordet Chianti ['kjanti] er ikke fremmed for dem, der interesserer sig bare en smule for Italien – eller i hvert fald for Toscana. Mange forbinder da også netop Toscana med Chianti, selv om begge dele er meget mere end hinanden. Lyder det kompliceret? Det er det faktisk ikke, hvis man lige får en smule styr på, hvad Chianti egentlig er.

I virkeligheden er Chianti to forskellige begreber; nemlig selve det geografiske område i Toscana og så det, der har med vinene fra Chianti at gøre.

Chianti-området er den del at Toscana, der groft sagt har Firenze som nordligste og Siena som sydligste byer. Der imellem ligger Chianti. Men hvor langt hhv. øst og vestpå,  går grænsen? Den vestlige grænse er ikke så svær at definere: Det område, der ligger øst for motorvejen mellem Firenze og Siena, er Chianti. Det er straks lidt værre, hvis man skal definere den østlige grænse, men for lethedens skyld, kan man som tommelfingerregel regne med, at det område, der ligger øst for motorvej  E 35 mod Arezzo – med Monte San Savino som sydligste punkt, hører til Chianti.

Man vil givetvis i gråzonen finder enkelte personer der mener, at grænsen ligger 200 meter i den ene eller den anden retning, men om der er nogen form for belæg i de påstande, er en diskussion, man bare som gæst i regionen må more sig over. I hvert fald kan man gå ud fra, at området i det centrale Toscana mellem Firenze og Siena, er det, der geografisk kaldes Chianti. Området er absolut lettest at udforske i bil, idet landskabet er præget af smalle, bjergrige veje, der snor sig som ål i en ruse. Skal man alligevel leje en bil, er det at foretrække at leje en bil med automatgear. Det vil spare rigtig mange manuelle gearskift.

Chianti er (også) smukt fra ryggen

Et af de mange slotte i Chianti - Castello di Meleto

Chiantis uendelig landskab

Vinranker i skumringen, Fattoria di Corsignano

Selv om Chianti bestemt er lettest i bil (og tænk bare på, hvad man kan fylde bagagerummet med), er området også et berømt og meget anvendt område for cyklister og cykelryttere. Der er masser af udfordringer på alle fronter, men man må tage sig i agt for vejenes bredde og beskaffenhed. Man må være meget opmærksom på trafikken og samtidig være forberedt på, at der kan forekomme svære og ubarmhjertige stigninger. Navnlig når man tænker på, at der helt fra forår, hen over sommeren og langt ind i efteråret, er temperaturer på den anden side af 30 grader. Tager man disse forbehold og planlægger turen som en oplevelsestur med stop i de mange små byer, kan Chianti på to hjul blive en stor oplevelse.

Og hyggelige, små byer er der nok af. Nogle af de mest berømte byer er de byer, der har sat sig fast som produktionsbyer for de verdensberømte Chianti Classico vine. Her er der især tale om Gaiole in Chianti, Radda in Chianti, Castellina in Chianti, Panzano in Chianti og Greve in Chianti. Disse byer er, ud over meget, meget hyggelige middelalderbyer med masser af vinøse oplevelser også byer, der er velrepræsenteret udi det, man ofte forbinder med vin; nemlig mad. Man vil således finde alt fra små, lokale osteriaer over trattoriaer, Michelin-anmeldte restauranter og lokale slagtere, der sælger aldeles udsøgte specialiteter.

Vin, vin og vin over alt

To typiske symboler i Chianti: cypresser og hanen

Chianti med en af de tusinder vinmarker

Den verdensberømte slagter fra Panzano

Hvad Chianti i særdeleshed er kendt for, at antallet af slotte og borge. Her vil man opleve, at ikke bare naturen og landskabet er svimlende. Det samme gør sig gældende med de monstrøse bygningsværker, der står på den ene bakketop efter den anden. Her fornemmer man virkelig, hvordan magten og eliten i sin tid gjorde sig selv synlige og pustede sig op over for hinanden. Her var den berømte Medici-familie rigt repræsenteret med slotte og jagthytter, ligesom mere almindelige elitære rigmænd og adelige lod opføre borge. Det være sig fra det nordvestligt beliggende Castello di Bibbione og ned gennem det centrale Chianti til Castello Meleto og Castello di Tornano i Gaiole in Chianti. Men ikke bare den verdslige elite var repræsenteret her. Også de Valambrosiske munkerordner byggede domiciler i Chianti. For eksempel er Badia a Coltibuono et synligt bevis for, at også de hellige brødre i en vis grad var optaget af monstrøse bygningsværker.

Castello di Bibbione, Chianti

Castello di Meleto, Chianti

Castello di Tornano, Chianti

Badia a Coltibuono, Chianti

En helt anden definition af Chianti er vin-området, for her udvides området og bliver noget større. Netop derfor er disse vine opdelt i syv underzoner, hvoraf de vine, der produceres i det geografisk Chianti – det oprindelig Chianti mellem Firenze og Siena, har fået betegnelsen Chianti Classico. Skulle man være i tvivl om, hvor vidt en Chianti-vin er netop der fra, kan man kigge efter det symbol, der udelukkende pryder disse vinflaskerne, nemlig den såkaldte Gallo Nero – den sorte hane, der er placeret i en rød ring. Kun vine fra netop Chianti Classico kan få regionens vinkonsortiums segl, der i sig selv er et hædersbevis og et bevis for, hvor vinen er dyrket og produceret. Vinene med betegnelsen Chianti Classico er i store træk de bedste. I hvert fald er det området, der har haft succes med at præsentere resten af verden for den største mængde af lækre og frugtige vine af meget høj kvalitet. Det betyder ikke, at der ikke laves gode vine i de andre seks underzoner. Navnlig Chiante Rufina, der produceres nord for Firenze, laver udsøgte vine. Kvalitetsvinene herfra – og fra de andre underzoner – har bare ikke produceret samme mængde af kvalitet som i Chianti Classico. Og så er der nok heller aldrig tilført de samme beløb til markedsføring, som producenterne i Chianti Classico nyder godt af. Selv efter 70’ernes tvivlsomme produktioner.