- +45 2032 0313
- [email protected]
- You Go ApS, DK-7100 Vejle
- +45 2032 0313
- [email protected]
- You Go ApS, DK-7100 Vejle
Hvorfor Italien i april:
Er det ikke nu, vi alle trænger til forår? Og er det ikke nu, vi ikke rigtig kan blive kloge på det danske forår? Sol og fornuftige temperaturer afløses af pludselig nattefrost og regn. Der er selvfølgelig ingen garanti for, at der ikke både kan blive regn og kulde i Italien, men pr. tradition er foråret altså bare tre til fire uger længere fremme her. Allerede fra begyndelsen af måneden er der oftest på den anden side af 20 grader og det generelt mildere klima gør det lettere at være ude. Enten på oplevelse på egen hånd, men det kunne også være en guidet tur rundt i hjørner af an metropol, man som skandinav sjældent finder – for eksempel en byvandring i Firenze med én, der kender de spændende kroge.
Hvor i Italien:
Hvorfor ikke opleve det, mange måske synes er for varmt i sommerferien, nemlig de monumentale kirker og de verdensberømte museer? Dette går glimrende i kombination med at sidde ude på de åbne piazzaer eller de små sidegaders restauranter med udeservering. Det vil være oplagt at besøge byer som Rom, Firenze, Lucca eller Verona. Her får man oplevelser for alle pengene og kommer samtidig i sådan rigtig forårs-mood. Man kan også vælge at tage nogle dage i de agriturismoer der på dette tidspunkt hungrer efter gæster. Man kan som regel finde gode tilbud netop her, hvor byerne udmærket kender deres pris og værdi. På denne årstid vil langt de færreste udlejere ikke håndhæve de rigide lørdag-til-lørdag-udlejninger.
Hvordan kommer man derned:
Der er som regel ingen væsentlig trafik ned gennem Europa. Skisæsonen er typisk klinget af og vejene er – måske med undtagelse af påskedagene – ikke væsentlig mere trafikeret end man kan forvente af årstiden. Men det er også nu, alle flyruterne åbner. Det giver en mulighed for at lave kortere ophold på de tidspunkter, man kan passe ind i kalenderen. Og ofte er tre eller fire dage nok til at genvinde energi til resten af sæsonen inden sommerferien.
Hvad kan du opleve:
Man oplever i virkeligheden Italien og italienerne, der er klar til en ny sæson. Vinteren er ovre og de lettere beklædninger er fremme. Det er selvfølgelig også nu, man kigger rundt på mange af de kulturelle oplevelser, der er over alt. Ikke mindst storbyernes mange seværdigheder og kulturelle højdepunkter er oplagte mål. Men i virkeligheden er der også noget over bare at gå rundt – for eksempel langs Forum Romanum, sætte sig på den spanske trappe (husk: uden mad og is. Det er både ugleset og forbudt). Men der er også en særlig stemning på de små byers torve. For eksempel en af de hyggelig byer i Chianti. Nyd stilheden og et glas Chianti Classico. Eller sid på en vinbar i Verona og nyd et godt glas Amarone eller Valpolicella Classico. Pludselig giver det hele mening.