Toscana

Villa, 4 pers.

[Ref nr. 502315]

Romantisk hule i det centrale Toscana med spektakulær udsigt

Mellem Firenze og Siena ligger byen Tavernelle Val di Pesa. Her sker der ikke alverden; lidt småhandel, lokale restauranter og, naturligvis, en historisk kirke. Et par kilometer udenfor byen - særdeles godt beliggende med spektakulær udsigt over landskabet og til San Gimignano - er den romantiske hule til fire personer beliggende. Herfra åbner hele Toscana sig - hvad enten det foregår fra bil, på cykel eller med vandrestøvlerne snøret godt fast om fødderne.

En velbeliggende base

Mange vil nok ikke ænse byen Tavernelle Val di Pesa, men selv om den er lille og der ikke kommer hverken kendte filosoffer eller store operasangere herfra, så er det alligevel en by, man sagtens kan få glæde af i det daglige. Man får naturligvis ikke hverken hele dage eller uger til at gå her, men her som base for en oplevelsesrig ferie i det centrale Toscana, mangler den ikke noget.

Hele Toscana uden for døren

Fra den romantiske hule i det centrale Toscana, venter store oplevelser lige udenfor døren. Fra huset og haven ser man ud over et fantastisk landskab. Faktisk ser man til et af regionens helt store trækplastre, nemlig tårnenes by: San Gimignano. Hertil valfarter busser i hobetal, så når man nu alligevel har muligheden for nem at tilbagelægge de 20 kilometer, kan man med fordel gøre det sidst på dagen, når busserne forlader byen, og de lokale kommer ud på byens piazz'er. Af fjernere mål, hvortil man skal bruge til til at nå, kan nævnes to af regionens nordligste kulturperler, nemlig universitetsbyen Pisa og mange skandinavers yndlingsby i Toscana: Lucca. Selv om sidstnævnte by er både et kapitel og et ophold for sig, vil man få store oplevelser ud af at besøge byen bare en enkelt dag. 

Firenze og Siena i baghaven

Holder man romantisk ferie i hulen i Tavernelle, kan det ikke anbefale nok at besøge både Firenze og Siena. Der er ca. 35 km i hver retning til de to fantastiske byer. Begge byer oser af Italien - her er fantastiske bygningsværker, masser af kultur, store gastronomiske oplevelser, og så er begge byer meget shopping-venlige, hvis man skulle have de tilbøjeligheder. Midt mellem de to byer er det geografisk område Chianti beliggende. Her vil mange vide, at de berømte vine, Chianti Classico, produceres. Her, mellem de små hyggelige Chianti-byer, finder man et væld af både store, berømte vinproducenter og små, lokale vinbønder, der alle producerer vin med Sangiovese som hoveddruen. Midt i området finder man noget så sjælden som en verdensberømt slagter - Slagteren i Panzano. Det kan ikke anbefales nok at aflægge et besøg i hans butik - måske endda købe en god bøf med hjem til grillen i haven i den romantiske hule.

Hulen - ude og inde

Den romantiske hule i det centrale Toscana er i to plan. Øverst - på stueplan, er boligen indrettet med spisestue med åben pejs og køkken med ovn, fryser, opvaskemaskine og kaffemaskine. Videre er der på stueplan toilet, opholdsstue med med stort, panoramisk vindue med udsigt over landskabet. Denne del af huset har aircondition. Etagen under  er indrettet med to soveværelser med hhv. dobbeltseng og to enkeltsenge. på etagen er der desuden badeværelse med brusekabine samt vaskerum med vaskemaskine. Alle rum i huset - dog med undtagelse af badeværelserne - har direkte udgang til haven. 

Der er stor have tilknyttet huset. Her finder man havemøbler til udendørs spisning samt grill. I haven er der også en stor pool - 13 x 6 meter med max. dybde på 2,1 meter. Poolen deles med husets ejer, der bore på øvre grund. tilkørsel og parkering er privat for husets gæster, lige som ejeren heller ikke deler have med lejer.

Boligen er en idéel bolig for den lille familie eller for voksne vennepar der gerne vil opleve det centrale Toscana, og samtidig have en rolig og bekvem, velfungerende bolig at vende hjem til hver dag. Den korte afstand til Tavernelle Val di Pesa, hvor man kan foretage sine indkøb, gør bare boligen endnu mere attraktiv og tillokkende.

Praktiske oplysninger

Indkøb - Afstand 2 km

Restaurant - Afstand 2 km

Lufthavn Firenze: 35 km

Nærmeste større by Firenze: 30 km

Pool

Kæledyr er ikke tilladt

Trådløs internet

Vaskemaskine

Opvaskemaskine

TV

Aircondition

Rengøring inkluderet

Grill

Turistskat pålægges

Antal soveværelser 2
Dobbeltsenge 1
Enkeltsenge 1

Antal badeværelser 2

Spørgsmål?
Ring til os på +45 2032 0313
eller skriv [email protected]

UDLEJES LØRDAG - LØRDAG

Depositum: 250 EUR

El: 0,45 EUR/kWh

Evt. varme: 5 EUR/m3

Vælg bolig
Lavsæson 07.01.2023 - 08.04.2023
14.10.2023 - 23.12.2023
Mellemsæson 27.05.2023 - 24.06.2023
09.09.2023 - 30.09.2023
23.12.2023 - 06.01.2024
Specialperiode(r)
08.04.2+23 - 27.05.2023
20.09.2023
Højsæson 01.07.2022 - 02.09.2023 Specialperiode(r)
24.06.2023 - 01.07.2023
02.09.2023 - 09.09.2022
6900 DKK 13.225 DKK / 8525 DKK 19.875 DKK / 17.625 DKK
Vælg ankomst og afrejsedato
Boligen kan bookes – skal dog endelig bekræftes af Selected Villas
Boligen er ikke ledig i perioden
Sådan bestiller du

Selected Villas

En del af You Go ApS

CVR-nr 33247133