Toscana

Lejligheder, 2 - 6 pers.

[Ref nr. 500162]

Il Palagio – økologisk vingård i Panzano, Chianti Classico

Med mindre end en kilometer til Panzano – en af de mest mytiske vinbyer i Chianti Classico distriktet - midtvejs mellem Siena og Firenze, ligger ferieboligen,  en økologisk vingård, Il Palagio, idyllisk og dybt nedsunket i fortid, nutid og fremtid. For vingård Il Palagio i Panzano repræsenterer ikke bare den typisk gamle vingård og feriebolig, man kender fra Chianti Classico. Måden at dyrke vin og den moderne smag er både nutidig og økologisk holdbar langt ind i fremtiden. Og så er her bare gennemgående rart at være.

Selve byen Panzano er en af de kendte vinbyer i Chianti Classico distriktet, og har da også mange ting at byde på. Bevares – det er hverken Firenze eller Siena – det er en landsby på en bakketop, men lige som man kender fra både hjemlige og udenlandske sammenhænge, er der landsbyer, der bare er mere interessante end andre. Og sådan én er Panzano. Ud over sine store vine, den korte afstand til andre kendte vinbyer i Chianti og det middelalderlige bybillede, finder man i Panzano et par personligheder, der er værd at besøge. For det første den berømte slagter, Dario Cecchini, hvis butik ikke bare er en forretning med udsøgte råvarer; butikken er et studie udi Toscansk mad. Ud over denne slagter, vil man få sig en på opleveren ved at besøge Stefano Salvadoris vinhandel, der ligger på torvet i den ende af byen, der ligger tættes ved agriturismo Il Palagio.
Selve ferieboligen agriturismo Il Palagio, er stor – både ude og inde. Der er bare seks lejligheder i varierende størrelse fordelt i det store bygningsværk, der blandt andet tæller en tårnlejlighed. Alle ferieboliger har egen have eller terrasse, men man kan også frit benytte sig de store, lækre fællesområder, der er at finde i haven. Ikke mindst er det den store, dejlige pool, der vil lokke de fleste ned i haven. Og når man alligevel er der, vil mange formentlig benytte sig af, at der i tilknytning hertil findes grill-område, pavilloner med fitness-udstyr samt andre både aktiviteter og rekreative områder. Endelig er der i haven på Il Palagio en stor urtehave til fri afbenyttelse for gæsterne.
Som gæst i en feriebolig på agriturismo Il Palagio, Panzano, vil man blive tilbudt en rundtur i vinmark- og kælder samt en efterfølgende smagning. Og det er bestemt værd at tage med. For ikke nok med, at det altid er spændende at se og høre om produktionen, er resultatet af arbejdet i mark og kælder helt fantastisk. Il Palagio producerer ganske enkelt en af de bedste Chianti Classico vine, der kan tænkes at laves her mellem Siena og Firenze. Vingård og agriturismo Il Palgagio, Panzana drives af et ungt og særdeles venligt og dynamisk ægtepar, der både har fingeren på pulsen og den stolte, toscanske historie med i bagagen. Fra vingården er der under 40 km. til en af verdens mest berømte middelalderbyer: San Gimignano.
Alle ferieboliger på Il Palagio, Panzano er meget rummelige og rustikke. Man finder således ferieboliger, der i udtrykket er ægte toscansk med grove murede vægge, sten- og klinkegulve og kraftige, synlige bjælker. Alt sammen kombineret med moderne og elegante løsninger på nutid komfort. Blandt andet vil man i alle lejligheder finde fuldt udstyrede køkkener – inklusive opvaskemaskine. Det vil derfor være muligt at komponere særdeles dejlige, toscanske retter med alt det bedste indenfor råvarer – både i køkkenet og ved grillen. Og man behøver ikke engang at besøge hverken Siena eller Firenze for at få store restaurantoplevelser. Alene inden for en radius af én kilometer finder man ikke mindre end syv(!) restauranter, der serverer mad fra Toscana når det er bedst.
Se dine muligheder for bolig her
KLIK HER
Tottolo, 4 + 2 pers. Stor lejlighed på grundplan i forskudt niveauer. Entre via stor, panoramisk glasdør fra gårdspladsen. Herfra træder man ind i stor opholdsstue med åben brændeovn, stort, rustikt spisebord og panoramisk vindue med udsigt over vinmarkerne. Videre er der stort køkken med alt udstyr. Der er to soveværelser med hver sit badeværelse – det ene med stort badekar. På forskudt niveau med separat udgang til gårdspladsen findes endnu et rum, der indeholder to sofaer. Rummet anvendes som regel som hygge- og læserum, men kan desuden anvendes som soverum til to børn.
 
La Torre, 6 pers. Lejlighed på første og anden etage med tre soveværelser med ventilatorer og tre badeværelser. Det en soveværelse med dobbeltseng og ensuite badeværelse, et andet soveværelse med dobbelt / to enkeltsenge samt privat badeværelse. Tredje soveværelse er i tårnet og har privat badeværelse på etagen under. På nederste niveau finder man videre opholds- og spisestue med åben pejs, tv, dvd og stereo. Endelig er der dejligt, veludstyret køkken med direkte udgang til stor, møbleret terrasse med panoramisk udsigt.
 
Belvedere, 4 pers. Lejlighed på første etage med to soveværelser med ventilatorer og to badeværelser. Det ene badeværelse en-suite til et af soveværelserne. Det andet badeværelse med badekar. Der er i lejligheden stort, veludstyret køkken med spisebord- og stole samt stue med åben pejs, tv, dvd og stereo. Der er privat, møbleret balkon til lejligheden.
 
Capana, 4 pers. Lejlighed på stueplan med stor, privat møbleret og overdækket terrasse. Lejligheden har to soveværelser med ventilatorer. Begge soveværelser har en-suite badeværelse. Fra det ene soveværelse er der desuden direkte udgang til terrassen. Der er udgang til terrassen fra køkkenet. Fra køkkenet er der to trin ned til spise- og opholdsstuen med tv, dvd og stereo. Herfra er der trapper til hems med yderligere bord og stole samt et mindre rum med værdiskab.
 
Melograno, 4 pers. Lejlighed på stueplan med to private, møblerede terrasser. Der er to soveværelser og et badeværelse. Det ene soveværelse har panoramisk vindue med udsigt over haven tæt på grill-området. Det andet soveværelse har direkte udgang til en af terrasserne. Desuden dejligt, veludstyret køkken med spisebord- og stole samt tv, dvd og stereo.
 
Il Piccolo, 2 pers. Lejlighed på stueplan med privat have og privat bord i den lukkede gårdsplads. Der er mindre, men veludstyret køkken samt soveværelse med en-suite badeværelse.
Panel Footer
*/ ?>
Praktiske oplysninger

Afstand til strand 105 km

Indkøb - Afstand 800 m

Restaurant - Afstand 800 m

Lufthavn Firenze 44 km, Pisa 94 km

Nærmeste større by Firenze 30 km, Siena 30 km

Golf - Afstand 20 km

Pool

Kæledyr er ikke tilladt

Trådløs internet

Vaskemaskine

Opvaskemaskine

TV

Tørretumbler

Rengøring inkluderet

Grill

Spørgsmål?
Ring til os på +45 2032 0313
eller skriv [email protected]

Valgfri ankomstdag

Højsæson min. én uge

Depositum: kreditkortoplysninger - afgives på stedet

Ekstra seng (hvor det er muligt): 50 EUR/pers./ophold

Barneseng: 80 EUR/ophold

Depositum: 40%

Velkomstpakker: stor/lille hhv. 45 EUR og 80 EUR

Vælg bolig
Lavsæson 03.04.2021 - 01.05.2021
25.10.2021 - 27.11.2021
Mellemsæson 01.05.2021 - 12.06.2021
25.09.2021 - 25.10.2021
Højsæson 12.06.2021 - 25.09.2021
15.000 DKK 15.750 DKK 16.500 DKK
15.000 DKK 15.750 DKK 16.500 DKK
11.625 DKK 12.375 DKK 13.125 DKK
10.875 DKK 11.625 DKK 12.375 DKK
10.875 DKK 11.625 DKK 12.375 DKK
6600 DKK 6750 DKK 7500 DKK
Vælg ankomst og afrejsedato
Boligen kan bookes – skal dog endelig bekræftes af Selected Villas
Boligen er ikke ledig i perioden
Sådan bestiller du

Selected Villas

En del af You Go ApS

CVR-nr 33247133