Når man er helt inde i kernen af Chianti – altså helt derinde, hvor det ikke kan blive mere ægte og autentisk, dukker en oase op. Man har forceret hårnålesving og slutteligt en stejl grusvej og tænker måske: er her andet end skov. Svaret er ja. Her er en lille, rustik og nyligt istandsat villa til kernefamilien, der i udstrakt grad ønsker at være sig selv og bare dase ved poolen og nyde udsigten.
Hele Chianti udenfor hegnet
Den der forcerer de sidste 500 meter grusvej får serveret sin belønning: en moderne villa midt i den del af Toscana, som mange vil kalde det ægte Italien; det geografiske område Chianti. Området er ikke bare kendt for sine små, hyggelige byer med familierestauranter og små vinbarer, der serverer de kendte Chianti Classico-vine. Det er i høj grad også de naturmæssige oplevelser, der for manges vedkommende efterlader et indtryk af, at området er i en klasse for sig.
Ikke luksus, bare lækkert
Villaen er i 2020 totalrenoveret med nye installationer, badeværelser, køkken, aircondition og pool. Der er ikke tale om en luksusvilla, men et lille istandsat hus, hvor der er tænkt over tingene og anvendt gode og fornuftige materialer. Boligen er i to plan, hvor nederste etage er indrettet med opholds- og spisestue m. brænde- og pizzaovn, toilet samt godt udstyret køkken med ovn, komfur, opvaskemaskine, køleskab og fryser. Der er fra stuen udgang til to overdækkede terrasser; den ene med lounge-sofaer, den anden med spisebord- og stole. Fra køkkenet er der ligeledes udgang til terrasser samt videre ud til pool-området.
Badeværelse, badeværelse og badeværelse
Boligens øverste etage er indrettet med to soveværelser. Det ene med to enkeltsenge, der dog kan sættes sammen til en dobbeltseng. Dette soveværelse har en-suite badeværelse med bruseniche. Det andet soveværelse er med dobbeltseng. Mellem de to soveværelser er en mindre opholdsstue med sovesofa. Stue og soveværelse deler husets største soveværelse med bruseniche, der desuden har udgang til tagterrasse. Fra denne terrasse er der nedgang til de øvrige terrasser samt til pool-området. Under poolen er endnu et badeværelse med bruseniche samt vaskemaskine. Der er dermed hele tre badeværelser samt et separat toilet i boligen. På terrassen udenfor køkkenet er en simpel men velfungerende grill.
Midt i den klassiske forståelse
Villaens beliggenhed i nærheden af en af de kendte vinbyer, Castellina in Chianti, giver mulighed for en masse oplevelser. Fortsætter man ind i Chianti, vil man opleve det, mange vil kalde den klassiske forståelse af Italien: det kuperede terræn og vinmarker så langt øjet rækker. Kun opholdt af endnu en lille hyggelig by, med masser af charme og cozy lifestyle. Vælger men fra villaen at køre i retning med Poggibonsi, er der herfra fri adgang til San Gimignano eller hhv. nordpå til Firenze eller sydpå til Siena. Endnu længere sydpå kan man besøge to af regionens helt store vinbyer uden for Chianti: nemlig Montalcino og Montepulciano. Alle byer byder på så mange oplevelser, at det kan være svært at vælge, men det er der vel heller ingen grund til: man kan nemt og bekvemt besøge det hele. Især hvis opholdet er langt nok til at man også kan bruge huset som dase-station.
Selv om vejen op til huset er fornuftig, kan det ikke tilrådes at køre i en lav sportsvogn, så lad Ferrarien blive i Danmark og brug en mere fornuftig familiebil på rejsen.