Firenze, hovedstaden i Toscana, rummer så mange historiske og kunstneriske bygninger og værker, at det kan være svært at fatte det. Man bliver ganske enkelt aldrig færdig med Firenze. Det helt centrale Firenze, med den enorme domkirke, Duomo, som det absolutte centrum, er dog forholdsvis lille.
Her i renæssancens vugge er der så mange små-gyder og stikveje i den labyrint der udgør kernen af Firenze, at uanset hvor man går, viser der sig nye skatte i form af bygningsværker og kunstværker.
Rodo Hotel, Firenze - præcis ved Duomo
Morgenmad og kirkeklokker på samme tid
Autentiske og top-moderne lejligheder i Firenze
Ægte florentisk lejlighed i Oltrano, Firenze
Duomo’en er så stor, at står man tæt på den, kan man ikke se den i sin helhed. Bevæger man sig lidt rundt i området syd for kirken, vil man glimtvis kunne se den i sin helhed. Men én ting er at se den. Duomo er ikke til at forstå. Kirken, der blandt mange andre kunstneriske og bygningsmæssige kunstværker indeholder verdens største kuppel. Alene kuplen indeholder 436 trappetrin. Vælger man denne tur op, vil et nærmes guddommeligt syn afsløre sig. Her, fra det absolut højeste punkt i Firenze, er udsigten over ikke bare Firenze, men også de omkringliggende områder ganske unikt. Arkitekten bag kuplen, Brunelleschi, blev i sin tid hædret som sin tids Ikaros. Som en sidste hæder blev Brunelleschi tildelt en grav i krypten i domkirken. En hæder han til dato er ene om.
Duomo er enorm. Man må på afstand for at se det hele.
Duomo og Firenze set fra Piazzale Michelangelo
Duomo tæt på - en stor og berigende oplevelse.
Men Duomo er langt, langt mere end kuplen. Hele den enorme kirke er bygget med forskellige marmor-typer fra Toscana. Loftsmosaikkerne af skabelsen og dommedag, bronzeportene, lavet af Ghiberti, der i kunsthistoriske kredse menes at være det egentlige startskud til renæssancen er ligeledes blot andre seværdigheder ved Duomo midt i
Firenze.
Man siger, at 90% af verdens kunstskatte befinder sig i Italien. Af disse befinder 90% sig i Firenze. En af verdens største kunstsamlinger er således de berømte Ufficier, der også ligger midt i Firenze – ganske tæt på Duomo. På pladsen foran Uffizierne, Piazza della Signoria, er der altid proppet med mennesker og begivenheder. Her er der liv i alle afskygninger. Det kan på det kraftigste anbefales at – om ikke andet – besøge piazza’en for at opleve denne form for storby-magi.
Selv om Firenze altså er kunstens og renæssancens højborg, er der meget mere at komme til byen efter. For selv om de historiske bygningsværker vælter op ad de brostensbelagte gader (også indenfor belægning af gader er Firenze avantgarde og dermed den første by til at omdanne mudrede eller støvede grusveje til brostensbelagte gader), så er Firenze også et sandt overflødighedshorn inden for mad og mode. Der er uendelig mange restauranter, caféer, vinbarer, pizzeriaer og gelateriaer, ligesom der er en ufattelig mængde butikker der sælger modetøj- og sko. Endelig – og vel ikke uforståeligt med den historie, byen har, er Firenze ligeledes et skatkammer for enhver samler af kvalitetsantikviteter- og brugskunst.
Endelig må man ikke undlade at besøge il Marcato Centrale, der om morgenen er et stort fødevaremarked. Senere på dagen åbner første etage med et væld at madboder og udskænkningssteder. Alt her foregår på meget afslappet og uformel vis, hvor man let falder i snak med lokale florentinere over en tallerken pasta eller et glas vin. Kvaliteten af mad og drikkevarer er høj, og man får sig hurtigt en rigtig hyggelig aften her.
Store bøffer er bare én af mange muligheder
Barer af forskellig slags tilbyder øl og vin
En god pizza er altid godt!
Samling af Chianti Classico - med smagning
Firenze er et must-see – op til mange gange i øvrigt. Man vil gang på gang blive forundret over Firenze – lige som man gang på gang vil blive forundret over kontoudskriften, når man kommer hjem, for Firenze har mange fristelser. Se en af vore mange fantastiske
ferieboliger i Firenze her.
Fantastiske boliger med udsigt over Firenze
Pool og luksus i Firenzes baghave
Luksuslejligheder ved Firenze
Kvalitet i sin helt egen klasse - Firenze