Toscana

Lejligheder, 2-9 pers.

[Ref nr. 500182]

Antico Pastificio – den gamle pastafabrik i Greve in Chianti

Midt i byen – og ikke en hvilken som helst, men Greve in Chianti – trukket få skridt væk fra det pulserende liv på torvet, finder man en stille og grøn oase midt i den historiske og meget besøgte by. Den gamle pastafabrik, Antico Pastificio, er i dag ferieboliger med lejligheder, stor lukket have, swimming pool, vinmarker med skyggepavilloner, grill, hængekøjer og en dejlig legeplads til børn. Ferieboligerne er beliggende bare 100 meter fra den historiske plads, Piazza Matteotti.

Efter at have ligget forsømt hen i mere end 50 år, er den gamle pastafabrik, Antico Pastificio i Greve in Chianti, renoveret og fremstår atter som en historisk og vigtig bygning midt i det klassiske Toscana med de fresco-malede vægge, synlige loftsbjælker samt original terracottagulve. Selve byen er kendt for sin noget anderledes struktur i forhold til andre byer i Toscana. Byen ligger nemlig ikke på en bakketop og omgivet af volde. Tværtimod er Greve in Chianti beliggende i den flade del af Chianti og med et stort, åbent torv midt i byen. Rundt om torvet finder man et væld af butikker, restauranter og caféer, der med bygningernes søjlegange giver en meget autentisk oplevelse. Her sidder man svalt i skyggen med et glas af det berømte, lokale Chianti Classico, mens der er liv og trafik på pladsen lige foran.

Der er masser af muligheder for hygge, leg og tidsfordriv når man er gæst på den gamle pastafabrik, Antico Pastificio i Greve in Chianti. Mest anvendt er vel den lækre pool, der ligger midt i haven. Her kan man dase, bade og hygge sig, men der er også mulighed for at trække ind i en af de store gamle sale på grundplan, hvor man kan tage sig et slag bordtennis eller billard. I en lukket afdeling i bunden af haven, finder man en legeplads, som med garanti vil tiltrække mange børn. I samme ende af haven, finder man den murede grill og pizzaovn, hvor man kan forberede de lækre stykker kød, men tidligere på dagen har handlet hos den berømte og historiske slagter, Antica Macelleria Falorni, mens man fryder ganen med et godt glas Chianti Classico fra en af de talrige lokale top-producenter. En gang om ugen laves der pizza til gæsterne i huset, og man har mulighed for at tilmelde sig et arrangement, hvor man får en helt speciel, lokal oplevelse.
Der er tre størrelser lejligheder samt to typer værelser i den gamle pastafabrik, Antico Pastificio i Greve in Chianti. Ferieboligerne er fordelt mellem to bygninger, nemlig den gule pastafabrik og den orange pastafabrik. Lejligheder og værelser i den gule bygninger deler en stor, dejlig terrasse, hvor det er muligt at dase, læse og spise. Lejligheder og værelser er smagfuldt indrettet på typisk toscansk måde, hvor de tunge, mørke møbler er fremtrædende.
Som gæst i den gamle pastafabrik er der masser af muligheder for oplevelser ud over dem man finder i Antico Pastificio. Ikke mindst er der masser af spændende vingårde i området omkring Greve in Chianti. Desuden er det et smukt landskab for gå- og cykelture og ridning på hesteryg. Der kan arrangeres mountain bike-ture, kokke-kurser samt andre aktiviteter. Desuden er området kendt for sine outlet af mærkevarer. Endelig må man ikke glemme, at Greve in Chianti blot ligger 22 km fra Firenze og 34 km fra Siena. Uden for Chianti - i vestlig retning - kan man opleve to af Toscanas andre store, kulturelle og historiske byer: Pisa og Lucca. Man har således mulighed for både at opleve det rolige liv på landet samt det pulserende liv i de større byer.
Se dine muligheder for bolig her
KLIK HER
4-vær. lejligheder, 6-9 pers., ca. 65 kvm. Lejligheder i den orange bygning på stueplan eller første etage. Lejligheder med tre soveværelser med privat en-suite badeværelse med bruseniche til hvert soverum. Desuden spise-og opholdsstue med sovesofa og køkkenafdeling. Der er i disse lejligheder air condition og satellit-tv.
 
3-vær. lejligheder, 4-7 pers., ca. 70 – 80 kvm. Lejligheder i den gule bygning på stueplan eller første etage. Lejlighederne er rummelige med to soveværelser samt badeværelse med bruseniche eller badekar. Desuden spise- og opholdsstue med sovesofa, køkkenafdeling og satellit-tv.
 
3-vær. lejligheder, 4-7 pers., ca 50 kvm. Lejligheder i den orange bygning på stueplan eller første etage. Lejligheden har to soveværelser med privat en-suite badeværelser med bruseniche eller badekar. Desuden er der spise- og opholdsstue med sovesofa og køkken afdeling. Der er i disse lejligheder air condition og satellit-tv.
 
2-vær. lejligheder, 2-4 pers., ca. 35 – 45 kvm. Lejligheder i den orange bygning i to plan. Lejlighederne har soveværelse på åben hems samt badeværelse med bruseniche. Videre er der spise- og opholdsstue med sovesofa og køkkenafdeling. Der er i disse lejligheder air condition og satellit-tv samt privat patio i haven.
Panel Footer
*/ ?>
Praktiske oplysninger

Indkøb - Afstand 50 m

Restaurant - Afstand 50 m

Lufthavn Firenze 30 km

Nærmeste større by Firenze 22 km

Golf - Afstand 15 km

Pool

Kæledyr er tilladt

Trådløs internet

Vaskemaskine

TV

Aircondition

Tørretumbler

Grill

Turistskat pålægges

Spørgsmål?
Ring til os på +45 2032 0313
eller skriv [email protected]

UDLEJES LØRDAG - LØRDAG (lav- og mellemsæson dog min. 3 nætter)

Aircondition: 10 EUR/dag - bemærk: aircondition kun hvor det er anført 

Evt. varmeforbrug: 2-vær lejl - 10 EUR/nat - 3- & 4-vær. lejl - 15 EUR/nat

To lejligheder, hhv. 2-vær. og 3-vær. er velegnet til kørestolsbrugere

Slutrengøring: 10 EUR/voksen

Turistskat: 1-3 EUR/pers./dag - dog maks. 7 dage

Kæledyr: 10 EUR

Pool-håndklæder: 3 EUR/stk - kan medbringes

Barneseng: gratis mod forudbestilling

Ekstra seng / sovesofa: 10 EUR

Vælg bolig
Lavsæson 07.01.2023 - 27.05.2023
30.09.2023 - 23.12.2023
Mellemsæson 27.05 - 08.07.2023
19.08.2023 - 30.09.2023
Højsæson 08.07.2023 - 19.08.2023
7975 DKK 8975 DKK 9975 DKK
6400 DKK 7450 DKK 8500 DKK
6400 DKK 7450 DKK 8500 DKK
4575 DKK 5100 DKK 5625 DKK
Vælg ankomst og afrejsedato
Boligen kan bookes – skal dog endelig bekræftes af Selected Villas
Boligen er ikke ledig i perioden
Sådan bestiller du

Selected Villas

En del af You Go ApS

CVR-nr 33247133