Ferielejlighed i Firenze

At bo i en ferielejlighed i Firenze giver nogle helt specielle muligheder for at gå i de store tænkeres og kunstneres fodspor. For blot at nævne nogle, er det her, både Leonardo da Vinci og Dante Alighieri luskede omkring for at sætte Firenze på verdenskortet. Endog i en sådan grad, at det er svært at se, hvilken by, der skulle kunne nærme sig samme kunstneriske og kulturelle niveau.

Og Firenze har da også alt, hvad man kan forestille sig – og håbe på. Med mindre man ønsker sig en stille storby, hvortil der aldrig kommer turister. I Firenze er der fyldt med mennesker året rundt. Der er ingen lavsæson i Firenze.
 

God stemning i Mercato Centrale

Travlhed i gader og på piazza'er i Firenze

Piazza della Signoria, Firenze

En tiltrængt pause i en storby med fart på

Der hvor der bare er allerlækrest i Firenze – på den mindre turistprægede side af Ponte Vecchio – lige dér ligger lejlighederne i et gammelt hus. Huset ligger i en lille sidegade, der ligger få minutters gang fra den verdensberømte Ponte Vecchio, der i dag er guldsmede-broen, der fører fra det kunstneriske kvarter med masser af små-butikker og arbejdende værksteder til det absolut hotteste down town Firenze med nyeste mode og den helt gamle renæssance-by på én og samme tid.
 

En af de mange specialbutikker i Oltrarno, Firenze

Vinbarer på hvert hjørne i Firenze

Mode - og retromode arbejder fint sammen

Arbejdende værksteder i hundredevis

 Firenze er så farverig og speciel, at ét ophold ikke rækker. Firenze bliver man ikke sådan lige færdig med. Når man har en ferielejlighed i dette gamle, totalrenoverede hus, vil man opleve at komme ind under huden på de lokale, for lige neden for døren finder man det pulserende by-liv, der udspiller sig her i Oltrarno – de lokale florentineres boheme-kvarter. Her er alle de lækreste restauranter, osteriaer, vinbarer og caféer med udendørs-servering på de små piazza’er. Her er det svært at undgå at komme i kontakt med et andet Firenze end det, der beskrives i turistbrochurer, rejsebøger og tv-programmer. Her – lige ved de fantastiske ferielejligheder i Firenze – lever man på ægte florentinsk.

Helt originalt og helt moderne

Lejlighed i Firenze med mini-køkken

Lejligheder med helt speciel stemning

Bekvem lejlighed efter en lang byvandring

 

Selected Villas

En del af You Go ApS

CVR-nr 33247133