I Toscana - i Era- og Cecinadalen syd-øst for Pisa -dukker vingård Pieve De’ Pitti op. I området ved Terricciola syd for Pisa ligger vingården, der har en omfattende produktion af kvalitetsprodukter og en begrænset mængde gæster. Aftægtsboligen med de tre lejligheder ligger som selvstændig feriebolig - tæt på vingården.
Pieve De’ Pitti ved Terricciola ligger pakket ind i grønt fra limetræer og vinstokke. Oliventræerne står godt til det røde i glassene og den højgule farve der stråler fra solen over Toscana, masserer de bløde bakker her i området syd for
Pisa og
Lucca.
Poolen, der svaler kroppen ned, giver ny energi, og man kan nu forberede sig på at fylde grillen og stenovnen med tørre grene af oliventræ – sende røgsignaler ud over denne del af Toscana, og bare lade livet stå til.
Pieve De’ Pitti ved Terricciola har renoveret bondehuset og gjort det til en diskret, luksuriøs feriebolig. Enten som én stor villa med plads til op til 20 gæster eller fordelt på tre selvstændige lejligheder med plads til hhv. 8+2, 4+2 eller 2+2 gæster. Hele villaen er renoveret med brug af de så vidt muligt originale dele men eksklusivt inddraget moderne og nødvendige bekvemmeligheder således at man kan opholde sig i villaen uden at skulle føle nogen form for afsavn. Der er privat, overdækket parkering til alle lejlighederne. Der er satellit-tv i alle lejlighederne.
Il Poggetto - 8+2 pers., 116 kvm. Lejlighed på første sal af villaen med 4 dobbeltværelser med en suite badeværelse i alle soveværelser. Der er stort opholdsrum m. pejs og køkkenafdeling i midten af lejligheden.. Køkkenet er udstyret med køleskab, opvaskemaskine, ovn og gaskomfur. Der er ventilation i soveværelserne. Lejlighedens grundplan er vist på billede 22
La Stalla – 4+2 pers., 62 kvm. Lejlighed i stueplan der oprindeligt var opbevaringsrum for hø og vin. Murstensvægge, hvælvinger og bjælker i loftet er bevaret. Lejligheden fremstår meget eksklusiv i hele sin fremtoning. Lejligheden er indrettet med 2 soveværelser med dobbeltseng og en enkeltseng i hver. Der opholdsrum med køkken og spisepladser samt badeværelse med bruseniche. Køkkenet er udstyret med køleskab, opvaskemaskine, gaskomfur samt lille ovn. Lejlighedens grundplan er vist på billede 23
La Mangiatoia – 2+2 pers., 46 kvm. Den gamle hestestald der nu er en luksuriøs lejlighed med soveværelse med dobbeltseng, badeværelse med bruseniche, spise/opholdsstue med dobbelt sovesofa og køkkenafdeling. Køkkenet er udstyret med køleskab, gaskomfur og lille ovn. Lejlighedens grundplan er vist på billede 24.