Toscana

Villa, 18 - 35 pers.

[Ref nr. 523915]

Kæmpe villa med eget middelaldertårn ved Arezzo

Hvis hele familien eller den store rejsegruppe skal samles, så er det gamle hotel og restaurant ved flodbredden nord for Arezzo et godt bud. Her er det tidligere hotel nemlig genopstået som en privat, kæmpe villa - og endda med eget middelaldertårn. Her er faktisk plads til op til 35 gæster - også uden at nogen skal føle sig klemt inde i et fangehul.

Charmerende tårn fra 12. århundrede

Den kæmpestore villa nord for Arezzo er opdelt i to  meget forskellige bygninger, nemlig hovedbygningen fra 17. århundrede, der tidligere fungerede som hotel og restaurant, samt det karakteristiske og charmerende tårn fra 12. århundrede ved flodens bred. Tårnet er i dag er indrettet med fire store suiter med dobbeltseng  og badeværelser med badekar og bruseniche: én på hver etage. Fra soveværelserne i tårnet er der flot udsigt over floden Arno samt byen Capolona, hvorfra man i øvrigt finder regelmæssig togdrift til Arezzo. For foden af tårnet, vil man desuden finde en tidligere stald, der i dag er indrettet som wellness-center med jacuzzi, tyrkisk bad samt brusere og massagebænk. Der er plads til to pers. i wellness-centeret.

Spisesal og professionelt køkken og motion

Hovedhuset ved floden nord for Arezzo, der i sig selv er en kæmpe villa, er indrettet med mange værelser på forskellige niveauer. Alle værelser har aircondition og badeværelse en-suite. Der indgår i lejemålet fire suiter i middelaldertårnet samt fem soveværelser i hovedhuset. Der er dog mulighed for tilkøb af op til seks ekstra værelser. Resten af huset er indrettet med spisesal og professionelt køkken.  Der er mulighed for tilkøb af morgenmad, frokost og middag. Desuden er der i huset opholdsstue med bar, bordtennis samt fitnessrum med romaskine, motionscykel og multimaskine med vægte.

En have med mange muligheder

Haven er delvis brolagt, men har også en stor græsplæne. I haven finder man meget stor grill, så der kan grilles bistecca til alle gæster. Områder ved Cortona, 40 km fra Arezzo, er kendt for netop det hvide smagfulde kvæg, Chianina, som nydes med største velbehag i det meste af Toscana. Der er i haven anlagt terrasser, så man dels kan sidde med udsigt til middelaldertårnet samt ved den delvist afskærmede pool. Ved poolen er der der ligge- og siddestole. Der er fra poolen indgang til spisestuen.

Et område med albuerum

Området ved, og i dette tilfælde nord for, Arezzo, er kendt for mange ting. Alligevel er der mere albuerum her, idet mange gæster i Toscana bliver i området ved Lucca og Pisa, samt i det geografiske område Chianti, der groft sagt er beliggende mellem Firenze i nord og Siena i syd. Men Arezzo og Cortona har masser at byde på. Og bevæger man sig en smule sydvest på, finder man to af Italiens stolte vinbyer, Montepulciano og Montalcino, hvor man dog nok vil fornemme en anderledes turistmængde. Der er fra den kæmpe store villa med middelaldertårn bare 45 km til Trasimenosøen i Umbrien, der i lighed med området her, både har masser at byde på og langt bedre plads end mange andre dele af Toscana.

Invitér bare hele flokken

Den kæmpe store villa med middelaldertårn ved Arezzo er selvfølgelig ikke en feriebolig i traditionel forstand. Til gengæld er her mulighed for store arrangementer, hvad enten det foregår i den store rejsegruppe eller familien, der skal samles fra ung til gammel. Eller måske endda i anderledes festlige sammenhænge: fødselsdage, jubilæer, bryllupper eller andre mærkedage. Der er i hvert fald god mulighed for planlægning af arrangementer netop fordi huset er udstyret som det er tilfældet - køkken- og serveringspersonale inklusive. Og god mad og gode vine er i øvrigt svært at undgå her i landet.

Praktiske oplysninger

Indkøb - Afstand 300 m

Restaurant - Afstand 300 m

Lufthavn Firenze, 80 km

Nærmeste større by Arezzo, 10 km

Pool

Kæledyr er ikke tilladt

Trådløs internet

Vaskemaskine

Opvaskemaskine

TV

Aircondition

Grill

Turistskat pålægges

Antal soveværelser 15

Antal badeværelser 16

Spørgsmål?
Ring til os på +45 2032 0313
eller skriv [email protected]

UDLEJES LØRDAG - LØRDAG 

Lav- og mellemsæson dog min. 4 dage

Prisen er for 18 pers. i 9 værelser (minimum) pr. uge. Tillæg for øvrige værelser - kontakt You Go

Depositum: 1000 EUR

Slutrengøring: 350 EUR

Wellness-center og massage: efter aftale

Vælg bolig
Lavsæson 01.04.2023 - 08.04.2023 - 15.04.2023 - 29.04.2023
14.10.2023 - 04.11.2023
Specialperiode(r)
29.04.2023 - 03.06.2023
30.09.2023 - 14.10.2023
Mellemsæson 08.04.2023 - 15.04.2023
03.06.2023 - 01.07.2023
02.09.2023 - 30.09.2023
Højsæson 15.07.2023 - 19.08.2023 Specialperiode(r)
01.07.2023 - 15.07.2023
19.08.2023 - 02.09.2023
43.925 DKK / 37.925 DKK 54.600 DKK 78.975 DKK / 73.975 DKK
Vælg ankomst og afrejsedato
Boligen kan bookes – skal dog endelig bekræftes af Selected Villas
Boligen er ikke ledig i perioden
Sådan bestiller du

Selected Villas

En del af You Go ApS

CVR-nr 33247133