I smukke og rolige omgivelser finder man de her tre lejligheder, der hører til samme grund og deles om den store pool, men som ligger hver for sig og har dejligt private omgivelser med store terrasser. Der er relativt kort til den toscanske kyst, så en badetur i Middelhavet kan ferien også byde på. Selve boligerne og grunden er udsmykket med mange skulpturer af en kendt, italiensk skulptør.
Ejet af italiensk skulpturkunstner
Grunden, som de tre lejligheder ligger på, er ejet af en internationalt anerkendt italiensk skulptør, Rolando Stefanacci, der også privat bor på den 10 hektar store grund i et gammelt Florentiner-hus. Mange af ejerens værker står rundt omkring i den store have, der på den måde bliver et stort, udendørs museum.
Alle lejlighederne er også gennemført renoveret med kunstnerens yndlingsmateriale, der er travertin (en kalkholdig bjergart), møbleret med antikke møbler og hans egen kunst i alle rum. Man kan se beskrivelse af de tre forskellige lejligheder længere nede på siden og det er muligt at få tilsendt billeder separat fra en bestemt lejlighed, hvis det ønskes.
Udover kunstværkerne er selve naturen og udsigten til landskaberne omkring grunden et kunstværk i sig selv. Der er en smuk udsigt, for eksempel kan man se Middelhavet herfra.
Pool og tv-stue
Poolen er delt mellem grundens beboere – men den er også stor. Den måler 16 gange 8 meter, og har en maksimumdybde på 1,4 meter. Derudover er der en mindre, overdækket pool, som kan opvarmes. Desuden er der udendørs bruser.
Der er mange steder, hvor man kan smide sig i en stol eller solseng og justere parasollen, så den giver lige akkurat så meget eller lidt skygge, som man vil have. Trænger man til en hel skyggepause væk fra solen er der også et fælles tv-rum. Og et møntvaskeri, hvis sveden har fået tag i alt det rene tøj.
Det er muligt at arrangere toscansk middagsselskab.
Tæt på stranden
En af de her lejligheders helt store fordele er beliggenheden. For det første ligger de i gåafstand til indkøb. Man skal bare følge en sti, der går langs grunden og til den nærmeste by. For det andet ligger de ret tæt på stranden, så uanset om man er til pool eller saltvand, er der noget til begge lyster.
Afstande:
- Monteverdi Marittima (indkøbsmuligheder) – 500 m
- Castagneto Carducci (flere butikker) – 16 km
- Marina di Castagneto (strand) – 24 km
- Bolgheri – 28 km
- Marina di Bibbona (strand) – 31 km
- Marina di Cecina (strand) – 39 km
- Volterra – 46 km
- San Gimignano – 77 km
- Siena – 91 km
- Pisa lufthavn – 95 km
- Lucca 120 km
Ud over de smukke strande, er der også mange charmerende byer i nærheden som for eksempel Bolgheri, der er kendt for sine fremragende, nærmest kultagtige, vine. Kører man lidt længere, kan man opleve nogle af de lidt større middelalderbyer som Siena eller Lucca, der altid byder på masser af oplevelser og sanseindtryk.