Fra den rustikke villa med det gamle vagttårn fra det 17. århundrede er en fantastisk panoramaudsigt ud over Valtiberina og Toscanas bjerge. Med en gennemført stil med moderne komfort, føler man sig hurtigt tilpas her. Udenfor kan villaen byde på en stor, frodig have, swimmingpool, gode terrasser og en udendørs jacuzzi.
Moderne villa med autentisk charme
Villaen - eller vagttårnet om man vil, er for nylig blevet restaureret og istandsat så den moderne og kræsne gæst ikke har meget tilbage at ønske. Samtidig er restaureringen foretaget så nænsomt og fint, at alle oprindelige karakteristika er bevaret på sin yderst charmerende måde.
Opgraderet ude-område med smag, duft og bevægelse
Udenfor er er boligen opgraderet optimalt. Der er således i haven anlagt en stor, lækker pool, der med sine 6 x 12 meter og 1,5 meter i dybden, giver masser af muligheder for leg, nedkøling og i det hele taget behagelige stunder. Poolen er omgivet af liggestole, parasoller og et lysthus så man kan nyde dagene med maksimalt privatliv. Det hele er beliggende en stor have, hvorfra man kan beundre udsigten over panoramadalen nedenfor - og måske slappe af i jacuzzien ved siden af poolen. Haven er med sine to hektar, oliventræer, fersken- og blommetræer et eldorado for gæster. Man inviteres ganske enkelt til at anvende haven og bruge hvad der der finde. Ud over træerne er der desuden roser, lavendel og rosmarin - og for at få alle aspekter med: en mindre fodboldbane og et bordtennisbord.
Autentisk villa med moderne faciliteter
I den autentiske villa er sten det dominerende materiale i den 250 kvadratmeter store villa, men træ spiller også en væsentlig rolle i arkitekturen, som man oftest ser i de gamle villaer i området. Rummene og huset i sig selv er opført i den typiske rustikke Toscana-stil. Trods den antikke og rustikke gennemgående stil, er her også gjort plads til moderne komfort.
Hus i to etager
I stueetagen er villaen indrettet med et rummeligt og veludstyret køkken med køleskab med ismaskine, ovn, komfur, kaffemaskiner, mikrobølgeovn, brødrister og opvaskemaskine. Herudover er der på etagen en smuk spise- og opholdsstue med spiseplads til 10 personer og et gammelt ildsted, tv og sofamøblement samt en læsestue med stereoanlæg. På første etage er der fire soveværelser, hvoraf to af er med dobbeltseng og de andre to enkeltsenge. Alle fire soveværelser kan dog på anmodning ændres til dobbeltsenge. Alle værelser er indrettet i typisk toscansk stil og med privat badeværelse. Et af værelserne har adgang til den store terrasse med udsigt ud over dalen. Der er wifi og aircondition i alle værelser og myggenet på alle vinduer. På badeværelserne er der hårtørrere, og der er desuden vaskemaskine.
Det helt særlige: tårnet
Husets femte soveværelse finder man i tårnet. Hertil er der egen indgang fra resten af villaen. I tårnet er der desuden en lille stue med bord og divan samt et komfortabelt badeværelse med bruseniche. Øverst i tårnet er soveværelset med dobbeltseng og med udgang til stor terrasse med fantastisk udsigt over dalen.
Det meste af Toscana uden for havelågen
Selvom villaen ligger i Toscana, er beliggenheden meget tæt på grænsen til Umbrien. Flere byer i nærheden er værd at besøge, og inden for en times kørsel man også komme til den charmerende middelalderby Siena. Lidt længere tid tager det at køre til regionens hovedstad, Firenze, men turen er bestemt værd at tage; Firenze er fantastisk. Området mellem Siena og Firenze er det geografiske område Chianti, der blandt meget andet er berømt for de delikate rødvine: Chianti Classico. Videre er der i området rig mulighed for at besøge andre kendte vinbyer som Montalcino og Montepulciano, samt de historisk spændende byer Cortona og Arezzo.