Selv om der bare er et par kilometer til en af Gardasøens største og mest livlige byer, Peschiera del Garda, ligger ferieboligen Corte Paradiso i meget fredelige omgivelser ved en af områdets bedste golfbaner. Afstanden til motorvejen er kortere endnu, så man kan uden besvær give sig selv og familien den oplevelse at besøge regionens mest interessante by: Verona.
Ferieboligen Corte Paradiso ligger få minutters gang fra den kendte og velansete 18 hullers golfbane Golf Club Paradiso del Garda. Området ligger bare et par kilometer syd for Peschiera del Garda, der er en hyggelig og levende by ved Gardasøen. På trods af boligernes beliggenhed tæt på både motorvejen til Verona og selve søen, er der meget roligt og rekreativt område at holde ferie i.
Selve ferieboligen er en moderniseret men autentisk genopbygning af stalde og lader til herregården Corte Paradiso ved Peschiare del Garda. Selve hovedbygningen ligger endnu som en privat ejendom uden adgang for offentligheden. Ferieboligerne er beliggende på stueniveau med privat udeområde eller på første etage med udsigt over området – blandt andet den populære golfbane. Mulighederne for et bekvemt ophold er store, for det er ikke alene Gardasøen og Verona, der lokker. Der er i haven en pool, der oftest vil være det naturlige sted for leg og afslapning. Yderligere vil man som gæst tilbydes vinsmagning uden beregning. Det er muligt mod betaling på stedet at bestille morgenmad samt en ugentlig middag, arrangeret at værterne.
Alle ferieboliger på Corte Paradiso ved Peschiare del Garda er luftige og med god plads. De er indrettet med en smagfuld kombination af antikke og moderne møbler – alle har dobbelt sovesofa i opholdsrum. Desuden er boligerne udstyret med satellit-tv, air condition, Wi-Fi, værdiskab og hårtørrer. Køkkenerne er små og udstyret med mikrobølgeovn, kaffemaskine og elkedel. De fleste har opvaskemaskine. I forbindelse med golfbanen er der både wellness og restaurant, så man behøver ikke at opsøge restauranter ved Gardasøen eller i Verona for at spise et lækkert måltid mad eller få en omgang personlig pleje. Gæster på Corte Paradiso opnår god rabat i golfklubben.
Tovær. lejl., 2+2 pers., stueplan. Lejlighed med privat have med bord og stole, stor opholds- og spisestue med dobbelt sovesofa og hjørnekøkken samt badeværelse med bruseniche.
Tovær. lejl., 2+2 pers., 1. sal. Lejlighed med stor opholds- og spisestue med dobbelt sovesofa og køkkenafdeling med opvaskemaskine samt badeværelse med bruseniche. Det er muligt at anvende fælles have med borde og stole.
Trevær. lejl., 4+2 pers., stueplan. Lejligheder med privat have med bord og stole, stor opholds- og spisestue med dobbelt sovesofa og køkkenafdeling med opvaskemaskine, badeværelse med bruseniche, soveværelse med to enkeltsenge samt dobbelt soveværelse med en-suite badeværelse.
Trevær. lejl., 4+2 pers., to plan. Lejligheder med privat udeområde med bord og stole. På nederste etage er der stor opholds- og spisestue med dobbelt sovesofa og køkkenafdeling med opvaskemaskine, soveværelse med to enkeltsenge og en-suite badeværelse med bruseniche. På øverste etage er der soveværelse med dobbeltseng og en-suite badeværelse med badekar.
Trevær. lejl., 4+2 pers., 1. sal. Lejligheder med stor opholds- og spisestue med dobbelt sovesofa og køkkenafdeling med opvaskemaskine (undtagen én lejlighed), badeværelse med bruseniche, soveværelse med to enkeltsenge samt dobbelt soveværelse med en-suite badeværelse. Det er muligt at anvende fælles have med borde og stole.
Firevær. lejl., 6+2 pers., stueplan. Lejligheder i to plan med privat gårdhave. På nederste etage er der stor opholds- og spisestue med dobbelt sovesofa og køkkenafdeling med opvaskemaskine, soveværelse med dobbeltseng og en-suite badeværelse med bruseniche. På øverste etage er der soveværelse med dobbeltseng og en-suite badeværelse med bruseniche samt soveværelse med to enkeltseng og badeværelse med en-suite badeværelse med badekar.
Firevær. lejl., 4+2 pers., 1. etage. Lejlighed med stor opholds- og spisestue med dobbelt sovesofa og køkkenafdeling med opvaskemaskine, soveværelser med dobbeltseng og en-suite badeværelse med bruseniche samt to soveværelser med to enkeltsenge og en-suite badeværelse - det ene med bruseniche, det andet med badekar. Det er reserveret udeområde med bord og stole.