Trukket nogle hundrede meter tilbage fra selve vandkanten i San Bartolomeo al Mare, ligger et temmelig moderne, i ordets bedste betydning, ferieresort, hvor der bare er rart at være. Her er ikke for mange – ikke for få, og kvaliteten af det man får, er gedigent, sobert og velfungerende. Stedet er ikke større end at der er tid til hver enkelt gæst, men samtidigt ikke mindre end at man kan få lov at være lidt anonym blandt værter og andre gæster. Og så er her flere muligheder end mange andre steder.
Borgo della Rovere i den tidligere selvstændige landsby Rovere, er nu en del af byen San Bartolomere al Mare, hvorfor den netop ikke er placeret hverken ved vandkanten men stadig en del af den nuværende bystruktur. Herfra er der i øvrigt kun et kort spadseretur til Cervo, der er kendt som en af kystens smukkeste, mest autentiske og bedst bevarede småbyer. Her er ingen trafik, kun brostensgader – og en helt speciel stemning. En sand perle på den liguriske kyst.
Der er med andre ord rigelig at give sig i kast med, men mindre man vælger blot at fordrive tiden på selve resortet, der byder på tennisbane, legerum til de mindste, pool-område med hhv. børne- og almindelig pool, pool-bar og restaurant samt et antal cykler til fri afbenyttelse. Restauranten er ejet af resortet, hvorfor man også opnår rabat i forhold til øvrige gæster.
Der er to typer ferieboliger; studiolejligheder samt to-værelses lejligheder. Studio-lejlighederne består af opholdsrum med dobbelt sovesofa, en ekstra seng, køkkenområde og badeværelse med bruseniche. To-værelses-lejlighederne består af køkken/opholdsrum med dobbelt sovesofa, soveværelse med dobbeltseng samt badeværelse med bruseniche. I visse af denne typer lejligheder er der mulighed for en 5. opredning. Lejlighederne er hhv. 25, 30 og 35 kvm. Der er i alle lejligheder lcd-tv samt individuel centralvarme. Alle lejlighederne har desuden privat udendørsområde i form af balkon, terrasse eller have. Størrelserne på terrasserne er min. 20 kvm., haverne er min. 40 kvm. mens balkonenerne blot er 3 kvm. Terrasser og haver er udstyret med med bord og stolesamt to solstole. Balkonerne er ikke møblerede.
For at opnå adgang til pool-området skal man over en mindre og stille vej. Det giver en god ro i lejlighedsområdet og i haven. Ved pool-området finder man solstole og parasoller, en pool-bar samt indgang til restauranten. I pool-baren serveres is, kaffe og kolde drinks samt til frokost sandwich, pasta og salat.Der er to pool-områder adskilt fra hinanden. Det giver en decideret pool for småbørn, der ikke risikerer pludselig at være på dybt vand. Den anden pool er med sin længde og bredde betegnet som semi-olympisk størrelse.
Resortet tilbyder at levere friskbagt morgenbrød hver dag – dette bestilles blot dagen før. Ligeledes kan man bestille en kurv af frisk frugt og grøntsager – håndplukket af værtsfamiliens lokale slægt. I receptionen vil man typisk møde den ene af de to ejere; et yngre ægtepar. Man vil møde særdeles god og venlig service, og en person der har stort kendskab til lokalområdet, hvorfor man roligt kan regne med en medlevende og engageret lokal-guide. I husets kælder er der foruden vaske- og strygerum et helt lokale indrettet med legetøj til børn. Dette lokale er videoovervåget fra receptionen, hvorfor man roligt kan lade lille Bimmer lege mens man selv er i lokalet ved siden af for at stryge skjorten til aftenens besøg på en af områdets utallige (fiske)restauranter.
Hele området er i øvrigt meget spændende og eksotisk med gode strande samt ganske korte afstande til mange spændende udflugter. Der er vest for byen anlagt cykelsti helt til den franske grænse. Man cykler således langs kysten på den tidligere jernbane – klods op ad vandkanten. Denne oplevelse står for mange som en meget speciel oplevelse med ophold i de små havnebyer og deres hyggelige restauranter og eksotiske miljøer.