Toscana

Villa, 20 pers.

[Ref nr. 524506]

Stor, autentisk stenvilla med moderne faciliteter mellem Siena og Arezzo

Den bemærkelsesværdigt store villa tager sig godt ud, som den ligger majestætisk i landskabet i området mellem Siena og Arezzo. Man forestiller sig ubesværet, at villaen har ligget her i mange hundrede år, men det man ikke ser udefra, er boligens mange lækre, bekvemme og moderne faciliteter.

En mindre landsby

Faktisk er huset ikke bare et hus, men meget mere end det. Når man skal beskrive boligen, er man nødt til at låne et ord fra hhv. italiensk eller engelsk, nemlig hhv. borgo eller village, der retmæssigt betyder landsby. Og det er - ganske vist i noget nedtonet betydning, det, man får, når man bor her i den store, autentiske villa mellem Siena og Arezzo. Men man får hverken stråtag eller gadekær, men til gengæld en bolig, der lever fuldt op til den moderne gæsts krav og ønsker til feriebolig.

Ikke bare aircondition

Mange vil have oplevet en moderne feriebolig i Toscana, måske endda her i området mellem Siena og Arezzo, der blev svalet dejligt ned med aircondition. Boligen her går et skridt videre, og har fået installeret et specielt floor cooling system, således at det ikke er koldt luft, der blæses ind, men sval luft fra gulvet, der sørger for en behagelig nedkøling af huset - og opvarmning fra samme system, når tiden kræver det.

Have til nytte og pynt

Når man kommer ind ad porten, vil man se ned i haven, der ikke bare er et stykke græs med en pool i midten. Her er en stor, velplejet have med romantiske hjørner, gange og bede, samt urter og blomster der langsomt breder sig ned mod skoven og blander sig med den naturlige vegetation, der dækker det omkringliggende landskab. Fra haven betragter man de lange rækker af olivenlunde og hasselnøddetræer samt diverse andre arter af træer og buske. Og netop olivenlundene her anvendes til et af områdets allerbedste olivenolier, der høster stor anerkendelse - både lokalt og nationalt.

Pool, terrasse, grill og pizzaovn

Selvfølgelig er der også en pool - endda en temmelig stor én af slagsen, som med sine 6 x 12 meter og 1,4 meter i dybden, udgøre en central rolle i haven. Desuden er der en lækker kølig og ventileret terrasse, som selvfølgelig er oplagt til måltider, men som også er et yndet opholdssted på alle andre tider af døgnet. Der er både grill og pizzaovn i haven.  I bunden af haven er annekset, hvor man finder sauna med træbjælkeloft og panoramiske vinduer, så det er muligt at nyde udsigten over området mellem Siena og Arezzo.

Traditionelt og moderne samtidig

Selve boligen mellem Siena og Arezzo føles både personligt på grund af indretningen med antikviteter og de traditionelle cotto-gulve, men også som et moderne pust med alle de nye og bekvemme løsninger, der er indført ved restaureringen. Man kan som gæst finde fortidens rytme i form af hygge i den intime og romantiske atmosfære der gennemsyrer indretningen samt slappe af i moderne komfort. Villaen er i to plan med forskudte niveauer indrettet med ni soveværelser med dobbeltseng, badeværelse en-suite og tv. To af soveværelserne har desuden en ekstra enkeltseng. Alle dobbeltsenge kan ændres til enkeltsenge.

To etager og et anneks

Nederst i den store, autentiske stenvilla mellem Siena og Arezzo finder manen stor hall og stue med lækre møbler og pejs, stor spisestue med plads til 20 personer samt et veludstyret køkken med flere kaffemaskiner, opvaskemaskine, køleskab, fryser med ismaskine, ovn, mikrobølgeovn samt komfur. På forskudt plan er villaen indrettet med vaskerum samt to soveværelser, hvoraf det ene har udgang til haven. På øverste etage er villaen indrettet med de sidste fem soveværelse - to af dem med privat udgang til haven. Ved siden af hovedvillaen er der et anneks med to soveværelser. også disse har badeværelse en-suite og satellit-tv.

Områdets mange muligheder

Idet den store, autentisk stenvilla med moderne faciliteter er beliggende på landet, er der ikke ligefrem gåafstand til indkøbsmuligheder. der er ca. 5 km. til Ambra og 12 km til Bucine. Desuden er der 22 km. til Siena, 34 km. til Arezzo samt 60 km. til Cortona. Toscanas hovedstad, Firenze er 65 km. fra villaen. Området mellem netop Firenze og Siena er det geografiske område Chianti, der er berømt for sine røde Chianti Classico-vine, samt de mange små, hyggelige byer som. ex Panzano in Chianti. To af Toscanas andre store, berømte vinbyer er Montepulciano og Montalcino, der er hhv. 45 og 60 km. fra villaen. Der er altså nok at opleve i området - hvis man vil. Man kunne også bare slappe af i de lækre omgivelser og faciliteter. Der kan der nemt gå en uge eller to med.

Praktiske oplysninger

Indkøb - Afstand 5 km

Restaurant - Afstand 5 km

Lufthavn Firenze 70 km

Nærmeste større by Siena, 22 km

Pool

Trådløs internet

Vaskemaskine

Opvaskemaskine

TV

Aircondition

Grill

Turistskat pålægges

Antal soveværelser 9

Antal badeværelser 9

Spørgsmål?
Ring til os på +45 2032 0313
eller skriv [email protected]

UDLEJES LØRDAG - LØRDAG

Lavsæson dog min. 4 nætter

Depositum: 1500 EUR

Evt. varme: 700 EUR/uge

Slutrengøring: 300 EUR

Vælg bolig
Lavsæson 29.03.2025 - 19.04.2025
26.04.2025 - 31.05.2025
27.09.2025 - 01.11.2025
Mellemsæson 19.04.2025 - 26.04.2025
25.08.2025 - 27.09.2025
Højsæson 31.05.2025 - 23.08.2025
61.000 DKK 74.500 DKK 94.750 DKK
Vælg ankomst og afrejsedato
Boligen kan bookes – skal dog endelig bekræftes af Selected Villas
Boligen er ikke ledig i perioden
Sådan bestiller du

Selected Villas

En del af You Go ApS

CVR-nr 33247133