Umbrien & Marche

Marche - villa 10 pers.

[Ref nr. 620019]

Villa Nena, Tolentino, Macerata – gigantisk feriebolig i Le Marche

Beliggende på en bakketop med et uhindret udsyn over kuperede landskab, ligger Villa Nena – prægtig, elegant og majestætisk. Herfra kigger man ligeledes på byen Tolentino, Macerata, der bestemt også er værd at stifte et nærmere bekendtskab med. Og selv om der er 40 kilometer til Adriaterhavet, Le Marche, er det en distance, der tilbagelægges på bare en halv time.

At bo i Villa Nena ved Tolentino, Macerata, er i virkeligheden at udleve sin drøm om en uge eller to i aristokratiet. Villaen i Le Marche er da også i sin tid lavet som feriebolig til aristokrater i Torino. For ganske vist er villaen meget, meget stor – ca. 600 kvm., men der er kun gjort plads til 10 sovende gæster. Dermed kan man let regne ud, at der er rigtig meget plads at leve på. Alene vaskerummet er på størrelse med stuen i et almindeligt parcelhus.

Hvis man ikke alene ved indkørslen får et billede af Villa Nenas pragt, får man det med sikkerhed når man kommer ind. Villaen ved Tolentino, Macerata, åbner direkte til den ene af stuerne, der fremstår særdeles elegant og med smukke, antikke møbler. Til venstre for indgangen ligger villaens private kapel, hvorfra der er mulighed for at udføre vielser. Og i stuer, terrasser og have er der endog særdeles god plads til at afholde festen.
Fra stueniveau, hvor i øvrigt også det meget veludstyrede køkken er, fører en bred, hvid marmortrappe videre op i Villa Nena, hvor man på første etage vil møde endnu en stue – en salon. Ligesom den første stue har også denne åben brændeovn. Fra stuen er der udgang til altanen, hvorfra man kan overskue hele parken med pool samt det omkringliggende landskab ved Tolentino, Macerata. På denne etage finder man desuden to soveværelser samt 2 badeværelser. På vej mod tredje etage – på repos’en finde man indgang til husets vaskerum – nærmest en vaskesal, der udover vaskemaskine også indeholder tørretumbler samt strygejern- og bræt.
På tredje etage finder man to soveværelser. Det ene med dobbeltseng, det andet med to enkeltsenge. Herfra fører en trappe op til tårnværelset, der må anses for at være villaens master-bedroom. Her finder man et gigantisk soveværelse – åbent til kip. De synlige trækonstruktioner er med til at vidne om husets kvalitet. Der er stort en-suite badeværelse til dette soveværelse.
Generelt fremstå Villa Nena gigantisk og med høj grad af lebensraum. Køkkenet er udstyret med stort gaskomfur med fem brændere, espressomaskine samt ovn og opvaskemaskine. Der indgår 4 personers hushjælp/rengøring fire timer om ugen.
Villaen er beliggende på en 6-7000 kvm stor grund. Hele villaens grund måler 1 hektar. I haven er der derfor rigeligt med plads til – ja, hvad man måtte foretage sig. Man kan også søge læ under den overdækkede terrasse der ligger med udgang fra stue- og køkkenområdet på nederste niveau.
Der er fem kilometer til Tolentino, der i sig selv er en meget spændende middelalderby med et væld af butikker og gode restauranter. Det er i det hele taget kendetegnende for området, der er en del af baglandet i Le Marche, der på mange måder adskiller sig fra livet ved Adriaterhavskysten. Og det er i virkeligheden netop det, der gør Le Marche til så interessant en region. Er al den kultur og natur ikke nok, vil man ved motorvejstilkørslen ved Aurora finde et stort område med mærkevære-outlet, Outlet il Castagno, så skulle man være kommet af sted med alt for mange penge og alt for lidt Gucci og Prada, er der hjælp at hente netop her.
Til gæster tilbydes alle former for service fra lokal samarbejdspartner. Det kunne være guidede ture, besøg og smagning på vingårde, kokkeservice eller andet.
Praktiske oplysninger

Afstand til strand 40 km

Indkøb - Afstand 5 km

Restaurant - Afstand 5 km

Lufthavn Ancona 90 km

Nærmeste større by Tolentino 5 km

Pool

Kæledyr er tilladt

Trådløs internet

Vaskemaskine

Opvaskemaskine

TV

Tørretumbler

Rengøring inkluderet

Grill

Antal soveværelser 5

Antal badeværelser 4

Spørgsmål?
Ring til os på +45 2032 0313
eller skriv [email protected]

UDLEJES LØRDAG - LØRDAG

Depositum: 800 EUR

Ved reservation betales 40% af det samlede beløb

Vælg bolig
Lavsæson 12.01.2019 - 29.03.2019
14.09.2019 - 20.12.2019
Mellemsæson 30.03.2019 - 24.05.2019 Højsæson 25.05.2019 - 13.09.2019
26.350 DKK 30.100 DKK 33.850 DKK
Vælg ankomst og afrejsedato
Boligen kan bookes – skal dog endelig bekræftes af Selected Villas
Boligen er ikke ledig i perioden
Sådan bestiller du

Selected Villas

En del af You Go ApS

CVR-nr 33247133