Salsomaggiore Terme syd for Parma – i området, der tidligere svømmede i kurbad og wellness på grund af de gamle saltaflejringer, ligger middelalderslottet Antico Borgo di Tabiano Castello. Det er der ikke noget nyt i - det har nemlig ligget der siden det 11. århundrede. Det nye består snarere i, at man i dag kan booke et uforglemmeligt ophold i de gamle, adelige værelser inklusive en fantastisk pool, et wellness-center i en gammel grotte samt forskellige behandlinger. Alt er gennemrenoveret – til genkendelighed. Og for fodbold-fans er der en helt særlig historie at hente i restauranten, der ligger i borgo’en.
Der er på Antico Borgo di Tabian Castello i Salsomaggiore Terme, Parma, i alt 40 værelser af forskellige standarder samt et mindre antal lejligheder. Uanset om man bor i det gamle vagttårn, i den tidligere hovedresidens eller i en af de andre tilhørende boliger, er der en uovertruffen udsigt over landskabet. Generelt er der meget luft – både ude og inde. Der er masser af plads som det sig hører og bør på et slot. I haven, bag wellness-grotten, finder man den lækre pool, der er omgivet af behagelige møbler.
I alle bygninger i Antico Borgo di Tabiano Castello finder man, ud over de enkelte boliger, også en pejsestue, der tjener det formål at kunne samle sig i større eller mindre grupper i afslappede og behagelige møbler, så man kan sagtens slænge sig i læderet, hælde et godt glas op og i øvrigt slippe den indre greve løs.
Den store morgenmadssal på Antico Borgo di Tabiano Castello er en forhenværende produktionshal for en af regionens store, stolte kulinariske begivenheder, nemlig parmesanosten. Alle produkter her er fra enten egen avl eller fra de omkringliggende producenter i Salsomaggiore Terme og Parma.
Og apropos disse kulinariske oplevelser: det er jo netop i denne region, man faktisk producerer de fleste af det italienske køkkens grundelementer og nationalretter. Det er netop her hvor slottet ligger området for parmaskinken. Der er derfor rig mulighed for at smage sig igennem et udvalg af verdens måske bedste skinker og salamier. Og selv om den lokale rødvin, lambrusco, måske nok har et blakket ry, skal man ikke lade sig narre. Det er nemlig slet ikke så ringe en drik til netop disse produkter. Desuden er producenterne udmærket klar over, hvilket rygte de er oppe imod, så kvaliteten er gennem de seneste år steget markant. Det kan man jo kun glæde sig over.
Hele Antico Borgo di Tabiano Castello er som nævnt gennemrenoveret med bevaringsværdigheden for øje. Det er derfor langt hen ad vejen som at træde ind i de oprindelige sale. Måske bortset fra, at man har indlemmet moderne komfort i form af lækre badeværelser, air condition og Wi-Fi. Der er i forbindelse med opvarmning og nedkøling på slottet etableret et stort sol-energi center i skovene bag slottet ligesom brændet der brugets til opvarmning kommer fra egen skov.
Endelig skal nævnes, at såvel for fodbold-fans der får deres egen historie i restauranten, er der for skandinaviske og øvrige politiske interesserede gæster en særlig historie at fortælle om ejerskabet af selve slottet. Det er på italienske hænder – men der er en væsentlig forbindelse til især Skandinavien og til EU.