Gardasøen & Veneto

Lejligheder, 4-6 pers.

[Ref nr. 250088]

Villa Maria, Desenzano – feriebolig ved Gardasøen

I Desenzano, hovedbyen ved Gardasøen, findes et hav af ferieboliger og ikke mindst hoteller dominerer området ved strandkanten. Hvad få nok ved er, at også det store, gamle Hotel Villa Maria, i sin enorme baghave gemmer ikke mindre end 24 selvstændige ferieboliger, der alle har egen terrasse med bord og stole. Her har man mulighed for at holde ferie; alene med familien, men samtidig benytte sig af hotellets faciliteter så som restaurant, tennisbane, pool og pool-service få skridt fra vandkanten. 

Hotel Villa Maria er et af byens gamle, stolte hoteller, hvor fra der er et heftigt vue over Gardasøen. Denne udsigt er man ganske vist ikke tilgodeset, hvis man bor i en feriebolig i haven, men sætter man sig en aften i restauranten, vil man kunne få del i den oplevelse. Man kan også vælge at bevæge sig ned i byen Desenzano, der bare ligger en kort spadseretur væk. Her fra har man en unik udsigt over søen. Samtidig er man del af det miljø, der udspiller sig i byen, der med et rigt handels- og restaurantliv, ikke lader nogen være i tvivl om, at dette er Gardasøens hovedstad. Her finder man et væld af forskellige butikker på hovedstrøget og i de små, hyggelige stræder, der spreder sig ud her fra. Videre er der midt i byen en havnefront, der løber op midt i byen, og tilfører en masse liv i fin kombination med de strøgmusikere og artister, der blander det hele sammen til ét leben. Det er muligt at leje cykler, så man frit kan bevæge sig rundt i området.

Ferieboligerne ved Hotel Villa Maria i Desenzano er alle ens – både inde og ude. Der er to soveværelser med hhv. dobbeltseng og to enkeltsenge. I spise- og opholdsstuen finder man en dobbelt sovesofa samt tv, spisebord- og stole. Køkkenet er fuldt udstyret, så man selv kan lave mad. Der er dog ikke ovn, men udelukkende mikrobølgeovn. Endelig er der i ferieboligen badeværelse med badekar. Der er aircondition i boligerne. Det generelle indtryk er, at man får masser af privatliv og en solid feriebolig ved Gardasøen. Desuden er der en række faciliteter, der gør, at man nok føler, at her er der fuld valuta for pengene.
Først og fremmest er der det store pool-område, der både indeholder et børnebassin samt et langt bassin til store børn og voksne. Pool-området er indhegnet, så man behøver ikke frygt, at lille Bimmer stikker af fra terrassen og ufrivilligt forvilder sig ud på gyngende grund. Ved siden af pool-området finder man en tennisbane, der er til fri afbenyttelse for gæster på Hotel Villa Maria samt gæsterne i ferieboligerne. Der er ved pool-området en pool-bar, der hele dagen serverer is, kaffe, øl, vin og vand foruden små, lette anretninger. Der er fra denne del af haven indgang til den store restaurant, hvor der serveres morgenmad for hotellets gæster. Som gæst i de selvstændige boliger er det muligt at tilkøbe morgenmaden fra hotellet. Desuden kan man i restauranten spise både frokost og middag. Her fra vil det være muligt at spise og samtidigt kaste et blik over Gardasøen i den sydlige ende ved Desenzano.
En feriebolig ved Hotel Villa Maria giver ikke alene mulighed for at opleve den sydlige del af Gardasøen. Også de hyggelige byer længere oppe ad østkysten er let at besøge. Men dette er langt fra alle muligheder. Med boligernes placering, vil man på få minutter kunne forlade Desenzano og fange motorvejen. Herfra er der kun cirka en halv times kørsel til Verona, der ikke kan fremhæves nok for sin skønhed og sit kulturelle liv. Videre kan man særdeles let komme fra ferieboligerne ind i Valpolicella, vindistriktet, der må betegnes som et af skandinavernes foretrukne. Eller… – her fra er der meget let adgang til det meste af Norditalien, så hvis man vælger at fjerne sig fra de lækre faciliteter i bolig og have, kommer man med garanti ikke til at kede sig. Hvis det altså er et succeskriterie for en god ferie.
Praktisk info: Der kræves brug af badehætte i poolen. Kæledyr er velkommen, men må kun opholde sig ved og i boligen - ikke i parken, ved pool-området eller i restauranten. Der er ikke internet i de enkelte boliger, men ved hotellets lobby. Der er gratis, fri parkering. Ønskes garage, kan dette tilkøbes. Pt. er prisen for dette 8 EUR/dag.
Praktiske oplysninger

Afstand til strand 800 m

Indkøb - Afstand 100 m

Restaurant - Afstand 

Lufthavn Bergamo 80 km

Nærmeste større by Desenzano 2 km

Golf - Afstand 12 km

Pool

Kæledyr er tilladt

Trådløs internet

TV

Aircondition

Turistskat pålægges

Antal soveværelser 2
Dobbeltsenge 1
Enkeltsenge 1

Antal badeværelser 1

Spørgsmål?
Ring til os på +45 2032 0313
eller skriv [email protected]

UDLEJES LØRDAG TIL LØRDAG

(lav- og mellemsæson dog min. 3 dage)

Pris er for 4 gæster. Tillæg for hhv. 5. og 6. gæst: 375 DKK/nat

Slutrengøring: 50 EUR

Kæledyr: 20 EUR/dag

Barneseng: 10 EUR/dag

Garage: 8 EUR/dag

Vælg bolig
Lavsæson 10.04.2023 - 21.04.2023
01.05.2023 - 18.05.2023
16.09.2023 - 24.09.2023
Mellemsæson 06.04.2023 - 10.04.2023
21.04.2023 - 01.05.2023
18.05.2023 - 01.07.2023
02.09.2023 - 16.09.2023
Højsæson 01.07.2023 - 02.09.2023
12.500 DKK 14.250 DKK 16.250 DKK
Vælg ankomst og afrejsedato
Boligen kan bookes – skal dog endelig bekræftes af Selected Villas
Boligen er ikke ledig i perioden
Sådan bestiller du

Selected Villas

En del af You Go ApS

CVR-nr 33247133